Færdiguddannet og spritny på arbejdsmarkedet ... Ja, man får helt svedige håndflader af den sætning, ikke?
Men det var altså nu min situation for godt et halvt års tid siden, hvor jeg lige havde færdiggjort min specialeeksamen. ”Hvad skal der ske nu?”, kan jeg huske, at jeg tænkte midt i en lidt stormfuld specialefejring sammen med min familie, kæreste og venner. Det var ikke så lige til for mig. Heller ikke efter fem laaange år i uddannelsessystemet, hvor man ellers skulle tro, at der havde været en overflod af betænkningstid og -muligheder ift. mit næste karriereskridt. Jeg var dog en smule på bar bund. Min uddannelse havde været lidt her, der og alle vegne, og jeg var generelt lidt i tvivl om, hvad jeg helt konkret kunne finde ud af.
Spol nu tre måneder frem: Jeg havde haft tid til at reflektere, og jeg havde fundet ud af, hvad der var vigtigt for mig ved en arbejdsgiver. Jeg ville gerne finde et sted, hvor jeg kunne udfordre min faglighed, men samtidig også udforske mine interesser inden for tekstskrivning og opskrivning af kundeoplevelser. Derudover, så ville jeg gerne finde et sted, hvor sammenholdet var i særklasse, og hvor jeg kunne hygge mig med mine kollegaer – både over den daglige frokost, men også over en kold forfriskning om fredagen. Selvom det godt kan lyde som en smal sag, så var det en lidt svær nød at knække. Jeg brugte talrige timer på computeren i min lille sofa, hvor jeg ivrigt søgte efter den helt rette stilling for mig – og ud af det blå viste matchét sig på skærmen. En stilling, hvor man kunne komme til at skrive en masse underholdende, relevante og informerende tekster for nogle yderst spændende kunder. En stilling, hvor jeg kunne komme til at fifle med avancerede kommunikationsflows og lære yderligere om begrebet ”CX”, som jeg kun havde haft ridset overfladen af tidligere. Derudover, så ”blærede” udgiveren af stillingsopslaget sig også over sin egen, unikke café, hvor man kunne udforske sine ikkeeksisterende evner inden for latte art og drikke en masse kopper kaffe med både søde kollegaer og kunder. Jeg var solgt. Det lød jo helt perfekt. Derfor sendte jeg fluks min ansøgning og så var ventetiden sat i gang ...
Heldigvis blev min ansøgning set hurtigt, og efter en kort ansættelsesproces var jeg en del af familien. Nordlid-familien, vel at mærke. Ja, det lyder godt i ørerne, ikke? Det var det bedste opkald i mit liv og det mener jeg bundærligt. Jeg fik at vide, at jeg havde min første arbejdsdag i start-januar. Op til min første arbejdsdag havde jeg læst godt og grundigt op på kommaregler og havde læst Nordlids hjemmeside igennem fra ende til anden gentagende gange. Set i bakspejlet, så var det måske lidt overkill, men jeg gad godt at stå knivskarpt til når jeg mødte op første gang på kontoret. Og så kom den længeventede dag ... Min første dag på et FULDTIDSARBEJDE! Mor var stolt, kan jeg godt afsløre.
Jeg vågnede fuld af spænding (og lidt nervøs, bevares). På metroen på vej mod arbejde var jeg fuld af nerver, men lidt musik i høretelefonerne hjalp på anspændtheden. 1-2-3 og så stod jeg på dørtrinnet til kontoret. Jeg gik ind på kontoret med ærefrygt i øjnene. Svedperlerne løb fra panden. Ja, overdrivelse fremmer forståelse lige i denne sammenhæng. Ville jeg dog blive smidt for løverne med det samme? Næ, faktisk ikke ... Jeg blev taget imod af alle medarbejdere med det største smil og en stor morgenmad, hvor der var croissanter og kontorhunde i lange baner. Jeg fik lov til at lave en skoldhed kop kaffe og netop udforske mine evner inden for latte art – PRÆCIS som det stod i stillingsopslaget! Var det en drøm, det her? Igen, næ ... Jeg var såmænd bare landet på den helt rette hylde. Det kunne jeg mærke med det samme.
Jeg nyder at være en del af teamet og nyder min nye titel som ’Experience Designer og Copywriter’ i fulde drag. Måske ’The Nordlid Vibe’ også kunne være noget for dig? Det spørgsmål kan jeg faktisk godt svare på ... Det kan den helt sikkert!