Når du skal vælge, hvilken Marketing Automation-platform du vil bruge, er der flere ting, du bør tage stilling til. Det vigtigste er, at du overvejer formålet med platformen, samtidig med at du tager højde for din kundesammensætning. Bevæger du dig i Salesforce-universet, er der to muligheder; Salesforce Marketing Cloud og Pardot.
Umiddelbart er det korte svar: Vælg Pardot, hvis din virksomhed har fokus på B2B, og vælg Marketing Cloud, hvis din virksomhed har fokus på B2C. Der er dog tilfælde, hvor det modsatte gør sig gældende, og der er virksomheder, der gør brug begge dele.
De væsentligste forskelle:
- Pardot er positioneret som B2B-platform. Marketing Cloud er positioneret som B2C-platform.
- Marketing Cloud bevæger sig smidigt på tværs af marketingkanaler. Pardot er primært målrettet e-mail som kanal.
- Marketing Cloud kan tilknyttes andre moduler som Mobile Studio, Advertising Studio og Social Studio – derfor er Marketing Cloud også særlig effektivt til 1:1-dialog på tværs af kanaler.
- Pardot er udviklet med henblik på direkte integration til salgsteams. Det er altså den klassiske salgstragt, der er udgangspunktet frem for 1:1-dialogen. Til gengæld er arbejdet med lead management en standardfunktionalitet i Pardot – særligt lead scoring er værd at nævne her.
- Marketing Cloud kan fungere som stand-alone-platform, men kan også integreres med flere typer af CRM-systemer. Pardot kræver integration til CRM og kan kun integrere med Salesforce.
- I Pardot er udviklings-/tilpasningsmulighederne begrænsede, hvor der er langt større fleksibilitet i Marketing Cloud.
Hvordan er dit salg struktureret?
Det vigtigste er nok at fokusere på, hvor integreret din marketing- og salgsafdeling er. Hvis dit salg primært foregår via webshop og i fysisk butikker, vil der være mest værdi at hente i Marketing Cloud. Her kan du lægge fokus på integreret kommunikation på tværs af platforme, integreret annoncering, 1:1-dialog, at drive trafik til online konvertering og automatisering af kunderejsen helt uden indblanding fra en salgsafdeling. Indsigten er drevet af analytiske værktøjer og AI.
Hvis dit salg drives af et decideret salgsteam, der håndterer kunder og accounts, vil der være flest fordele at hente hos Pardot. Pardot er exceptionelt til lead- og kundehåndtering, fordi det integrerer til CRM og salg. Her kan du på baggrund af dine marketingaktiviteter automatisk oprette opgaver til salgsteamet. Du kan assigne et lead til en specifik salgsansvarlig – både manuelt og automatisk på baggrund af definerede regler, f.eks. region, produktområde, virksomhedsstørrelse og omsætning. Det betyder altså, at marketing- og salgsafdelingerne arbejder sammen om at konvertere salg og udvikle leads til kunder. Desuden kan salgsafdelingen i deres daglige lead- og kundearbejde manuelt tilknytte dem marketingkampagner. Her er der altså ekstra indsigtsgevinst i form af salgsafdelingen, der ikke længere er begrænset til kun at reagere på adfærd og generel profil-segmentering.